Forretningsbetingelser for CK Land A/S

Nedenstående forretningsbetingelser er gældende, såfremt de ikke specifikt er ændret gennem en skriftlig aftale parterne imellem.

Ved forretningsforhold, der ikke er beskrevet i nedenstående gøres ABR Forenklet gældende (gældende – ”Forenklede almindelige bestemmelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed”).

1. Tilbud
Tilbud er gældende i 20 arbejdsdage fra tilbudsdatoen i overensstemmelse med ABR forenklet. Hvis arbejde igangsættes uden forudgående tilbud, faktureres dette efter medgået tid.

2. Priser
Alle priser er i danske kroner ekskl. moms medmindre andet er angivet. Priserne er faste i aftale/tilbudsperioden. For den del af ydelsen, der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen reguleres priser i overensstemmelse med ABR forenklet.

Der tages forbehold for prisændringer som følge af ændringer i skatter, gebyrer og afgifter m.m.

3. Betalingsbetingelser
Arbejdet faktureres løbende med betaling 15 dage netto kontant i overensstemmelse med ABR Forenklet, medmindre andet fremgår af tilbud og faktura.

Ved manglende eller for sen betaling bortfalder eventuel rabat. Ved manglende eller for sen betaling forrentes tilgodehavende med rentelovens rentesats fra dato for sidste rettidige betaling i overensstemmelse med ABR Forenklet.

Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav med CK Land A/S og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art. 

4. Ejendomsforbehold
CK Land A/S forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen er betalt. Tilbud, interne notater, beregninger og tegninger mv. forbliver CK Land A/S´ ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt. Disse må ikke uden CK Land A/S´ accept bringes til tredjemands viden.

5. Ansvarsbegrænsning
CK Land A/S´ hæftelse for evt. dagbøder begrænses til at udgøre maksimalt 10 % af honoraret for den pågældende opgave, der giver anledning til forsinkelse i overensstemmelse med ABR Forenklet.

Ansvar begrænses i øvrigt iht. ABR Forenklet § 38, herunder generel begrænsning af ansvar til 2,5 mio kr., medmindre andet er aftalt. Ansvar begrænses derudover til 3 gange honorarets størrelse for den udførte opgave.

6. Forsikring
CK Land A/S har tegnet erhvervsansvarsforsikring hos Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring (LgE), samt udvidet erhvervsansvarsforsikring ved Tryg Forsikring.

7. Force majeure
I tilfælde af, at CK Land A/S er helt eller delvist afskåret fra at opfylde sine forpligtelser over for kunden som følge af force majeure eller anden udefra kommende omstændigheder, som CK Land A/S ikke bære ansvaret for, kan CK Land A/S ikke gøres ansvarlig for tab, det være sig direkte eller indirekte tab, som kunden og/eller tredjemand måtte lide i den anledning.

Johnny C. Schmidt,
Administrerende direktør