Erfaren landinspektør til spændende ejendomsudviklingsprojekter

Er du en dygtig landinspektør med over fem års erfaring og interesse for ejendomsudvikling?
Har du et godt drive, og vil du tage ansvar for, at projekterne kommer helt i mål i samarbejde med interne og eksterne partnere? Så er dette job noget for dig.

Du bliver en ny, vigtig spiller blandt flere end 20 dygtige specialister inden for fast ejendom, byggepladser, teknisk opmåling samt 3D scanning. I mere end 40 år har vi opbygget en stor ekspertise, og vi sætter hver dag vores aftryk på ejendomsudvikling i en lang række store projekter i hele landet.

Vi har en masse spændende opgaver, der ligger og venter, og derfor leder vi efter én som dig. Vores projekter løber ofte over flere år, hvor vi er med helt inde i “maskinrummet” fra idé til afslutning. Vi arbejder tæt på vores kunder, og bidrager med høj faglighed og en kommerciel tilgang.

Du skal have kompetencer, kvalifikationer og handlekraft som projektledende landinspektør, og tage ansvar for, at opgaverne bliver leveret med høj kvalitet til tiden. Samtidig skal du kunne indgå i en organisation, hvor tempoet er højt, beslutningsgangen er kort og samarbejdet er tæt.

JOB
HOS
CK LAND

Hvilke egenskaber kendetegner dig?

  • Landinspektør med +5 års erfaring: Din erfaring tæller, da det er vigtigt, at du kan varetage projekterne fra dag ét.
  • Forretningsforståelse: Du har styr på de kommercielle sammenhænge i ejendomsudvikling, og du formår at drive processerne frem på rolig og tillidsskabende vis i samarbejde med interne og eksterne partnere.
  • Kvalitetsbevidst og struktureret: Du tager ansvar for, at projektet bliver løst med højest mulig kvalitet, og at det bliver færdigt til tiden.
  • Samarbejdsevner: Du har en evne til at tale med hvem som helst. Internt arbejder vi sammen på tværs af områder, og vi hjælper alle hinanden. Eksterne møder du med et højt serviceniveau og en selvsikker fremtoning. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kunder, advokater, arkitekter m.fl.
  • Systematisk: Du planlægger dine opgaver og sørger for at følge dem til dørs. Har du spørgsmål undervejs, skal du endelig sige til. Vi hjælper allesammen hinanden.

Du kan glæde dig til:

  • Spændende og udfordrende projekter: I tæt samarbejde med interne og eksterne partnere får du projektledelsesansvaret for, at opgaverne kommer godt fra land og kommer godt i mål – uanset opgavens kompleksitet og varighed.
  • Gode udviklingsmuligheder og fleksible arbejdsforhold: Vi sikrer, at du løbende bliver opdateret med ny viden inden for vores fag. Du arbejder som udgangspunkt fra vores kontor, men har stor fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse.
  • Gode ansættelsesvilkår: Du får en konkurrencedygtig løn, pension samt sundheds- og tandforsikring.

Du kan se frem til følgende:

  • Ledelse og koordinering af ejendomsprojekter og planlægning af sagens forløb fra A-Z
  • Du udfører samtidig selv rådgivning og øvrige landinspektøropgaver efter behov.  
  • Tæt og dagligt samarbejde internt med vores partnere, landinspektører, kort- og landmålingsteknikere og tekniske designere. Sparring med erfarne kolleger.
  • Koordinering med eksterne partnere, herunder tæt samarbejde med ejendomsudviklere, myndigheder, arkitekter, advokater, entreprenører m.fl.

Bliv en del af en virksomhed med vokseværk

Vi holder til i nye omgivelser i et lyst, åbent og moderne kontor i Holte langs Kongevejen tæt på Holte St., men har også for nyligt åbnet kontor i Århus, tæt på Midtbyen. Vi har ledige stillinger begge steder.

Vi indkalder til samtaler løbende til vores kontor i både Hole og Aarhus, så søg allerede i dag.
Ansættelse vil ske snarest muligt.

Send en kort, motiveret ansøgning og dit CV til Landinspektør Mads Møller Madsen på mail mmm@ckland.dk. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at sende en mail til Mads, eller give ham et kald på tlf. 2049 2044.

Kontakt os for en uforpligtende snak

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden.

Ring på telefon (+45) 45 81 07 35 eller skriv til os på mail ck@ckland.dk. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine projekter.

(+45) 45 81 07 35
ck@ckland.dk
LinkedIn