”Ikke et ondt ord om mine tidligere arbejdspladser, men her er der altså bare et sammenhold udover det sædvanlige. Når vi er en relativt lille virksomhed, kan man ikke rigtigt undgå at komme hinanden ved. Vi deler viden, erfaringer og røverhistorier, og der er kort vej til et godt grin hver dag. Hvert år tager vi en tur til udlandet, og sidste år var vi tre dage i Italien, hvor hyggen var i fokus. Det skaber et super fedt arbejdsmiljø, hvor man glæder sig til at møde op hver morgen.”

– Michelle Peters Hindse, Teknisk Designer, CK Land

Vil du følge projekterne helt til
dørs som landinspektør hos CK Land?

Er du en dygtig landinspektør med over 5 års erfaring? Har du et godt drive, og vil du tage ansvar for, at projekterne kommer godt i mål i samarbejde med interne og eksterne partnere? Så er dette job noget for dig!

Hos CK Land A/S er vi 17 dygtige specialister inden for fast ejendom, byggepladser og teknisk opmåling samt 3D scanning. Siden 1980’erne har vi opbygget en stor ekspertise, og vi sætter hver dag vores aftryk på ejendomsudvikling i en lang række store projekter i hele landet.

Bliv en del af en virksomhed med vokseværk

Vi har en masse spændende opgaver, der ligger og venter, og derfor leder vi efter én som dig.

Med dine kompetencer, kvalifikationer og handlekraft som projektledende landinspektør tager du ansvar for, at opgaverne bliver leveret med høj kvalitet til tiden, og du kan indgå i en mindre organisation, hvor tempoet er højt, beslutningsgangen er kort, og samarbejdet er tæt.

Hvilke egenskaber kendetegner dig?

  • Landinspektør med +5 års erfaring:Din erfaring tæller, da det er vigtigt, at du kan varetage projekterne fra dag ét.

  • Forretningsforståelse:Du har styr på de kommercielle sammenhænge i ejendomsudvikling, og du formår at drive processerne frem på rolig og tillidsskabende vis i samarbejde med interne og eksterne partnere.

  • Kvalitetsbevidst og struktureret:Du tager ansvar for, at projektet bliver løst med højest mulig kvalitet, og at det bliver færdigt til tiden.

  • Samarbejdsevner:Du har en evne til at tale med hvem som helst. Internt arbejder vi sammen på tværs af områder, og vi hjælper alle hinanden. Eksterne møder du med et højt serviceniveau og en selvsikker fremtoning.

  • Overblik og fleksibilitet:Du behøver ikke at være jonglør, men du skal kunne navigere i en hverdag, hvor prioriteterne kan ændre sig fra morgenstunden. En opgave kan tage alt fra 30 minutter til flere dage.

  • Systematisk:Du planlægger dine opgaver og sørger for at følge dem til dørs. Har du spørgsmål undervejs, skal du endelig sige til. Vi hjælper allesammen hinanden. 

Du kan glæde dig til:

  • Spændende og udfordrende projekter:I tæt samarbejde med interne og eksterne partnere får du projektledelsesansvaret for, at opgaverne kommer godt fra land og kommer godt i mål – uanset om opgaven tager en time eller to dage.
  • Gode udviklingsmuligheder:Vil du gerne opdateres på den nyeste viden inden for vores felt, så er der rig mulighed for det, da vi sætter en ære i at vi alle, til enhver tid, er helt up-to-date vidensmæssigt.
  • Fleksible arbejdsforhold:Nogen arbejder fra kl. 7:00-15:00, og andre fra kl. 9-17:00. Vi foretrækker den daglige pingpong på kontoret, men skal du i zonen med en opgave, hente dine børn, eller have håndværkere forbi, er det intet problem med en hjemmearbejdsdag.
  • Gode ansættelsesvilkår:Du får en konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring.
  • Et uformelt arbejdsmiljø:Vi hjælper hinanden, lytter til hinanden og samler hinanden op, når der er brug for det. Latter er den bedste medicin.
  • Et stærkt sammenhold:Det skal være sjovt at gå på arbejde – og vi hygger os! Derfor tager vi bl.a. på en årlig teambuilding tur til udlandet.
  • Nyt og lækkert kontor:Vi rykkede ind i nye lyse og venlige rammer ved Kongevejen i Holte maj 2023 – og der er en plads reserveret til dig!


Du kan se frem til følgende opgaver:

  • Ledelse og koordinering af matrikulære sager og ejerlejlighedssager
  • Ansvar for at holde produktionsflowet i gang
  • Tæt og dagligt samarbejde med vores partnere, landinspektører, kort- og landmålingsteknikere og tekniske designere
  • Koordinering med eksterne partnere
  • Deltage i produktion efter behov


Vi indkalder løbende til samtaler

Send en kort motiveret ansøgning og dit CV til Landinspektør Mads Møller Madsen på mail mmm@ckland.dk. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at sende en mail til Mads, eller give ham et kald på tlf. 20492244

Design and powered by nood.