Olympisk inspiration i Milano

Olympisk inspiration i Milano

Milano dannede rammen om årets studietur i CK Land. Turen gav indsigt i, hvordan man udvikler en helt ny bydel i forbindelse med det kommende vinter-OL i 2026.

En gang om året tager CK Land alle medarbejdere med på studietur. Målet med turen er at få indsigt og inspiration fra relevante byudviklingsprojekter, samtidig med at der er strategi på dagsordenen.

På turen til Milano var der masser af inspiration at tage med hjem. Deltagerne fik en unik indsigt i arbejdet med at forberede byen til OL. Selvom der er halvandet år til, er byggeprojekterne i fuld gang, og CK Land fik et kig bag kulisserne i forberedelserne af det kæmpestore sportsarrangement.

Præsentation af Scalo de Porta Romania, der bliver til Olympic Village, hvor OL-atleterne skal bo. Efter OL skal området omdannes til studieboliger.

San Siro Stadium kommer til at danne ramme om en række af konkurrencerne under OL.

OL og langsigtet byudvikling

Der er ingen tvivl om, at Milano tænker langsigtet med deres OL-forberedelser. Udover selve OL-byen udvikles der en ny bydel, et nyt havneområde, et nyt stadion og ny infrastruktur, så byen kan håndtere de mange mennesker, der forventes at komme til OL. Dette arbejde er planlagt til at fortsætte også efter OL, så det bliver en del af den videre udvikling af den norditalienske storby. OL bliver således en del af den generelle byudvikling over de kommende år.

På turen fik CK Land indblik i projektet i de forskellige områder og et unikt indblik i det store udviklingsprojekt, som Milano Cortina Olympic Games 2026 er. Deltagerne besøgte de forskellige områder i Milano, der er under opbygning, og fik en mere overordnet gennemgang af infrastrukturen i bjergområderne.

Milano bruger blandt andet OL-begivenheden til at gennemføre byfornyelse. De er i gang med at udvikle et kvarter i byen, der tidligere ikke var særlig attraktivt at bo i. Området, som kaldes New Milan, bliver udviklet af arkitekterne Zaha Hadid og Daniel Libeskind. Allerede nu er nogle af de store modevirksomheder i gang med at flytte deres hovedkvarter til området, hvilket forventes at løfte den nye bydel.

Fra OL-by til studieboliger

Selve OL-byen, hvor atleterne skal bo under de olympiske lege, er i fuld gang med at blive udviklet. Der er også planer for området efter OL, for det er vigtigt, at det, der bliver investeret i, kan bruges og udbygges efter begivenheden. OL-byen skal omdannes til studieboliger, når sportsfolkene har forladt byen, så studerende i Milano kan rykke ind i området.

CK Land arbejder med at udvikle bydele og erhvervsområder, og derfor giver OL-projektet i Milano stor inspiration i det daglige arbejde.

CK Lands medarbejdere fik et unikt indblik i byggeriet af Olympic Village, der er i fuld gang.

Hele holdet fra CK Land samlet foran San Siro Stadium.

“Vi kan lære meget af et så stort projekt som at udvikle og bygge alt, hvad der hører til et OL. Turen gav os viden og indsigt i, hvordan man udvikler i stor skala, og ikke mindst hvordan mange samarbejdspartnere arbejder sammen om at nå det fælles mål, nemlig at blive klar til OL i 2026. Derfor er vi nu kommet hjem med ny inspiration til nuværende og fremtidige opgaver – ikke mindst i forhold til udvikling af store projekter og samarbejdet med ejendoms- og byudviklere,” siger Bjørn Adsersen landinspektør og partner i CK Land.

Udover at besigtige OL-byggerierne var der strategiplaner for 2025 på programmet, ligesom der var tid til sociale arrangementer sammen med kollegerne.

Kontakt os for en uforpligtende snak

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden.

Ring eller skriv til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.

(+45) 45 81 07 35
ck@ckland.dk
LinkedIn